Kontingent
Medlemskontingentet udgør pr. 1. juli 2022 5.500 kr. årligt.
Kontingentet dækker drift og vedligeholdelse af Foreningens fællesarealer, veje og stier samt nødvendig administration af Foreningen.
Fra medlemskontingentet overføres der årligt 2.500 kr. pr. medlem til en husfond til udvendig maling af husene samt 360 kr. årligt til en vejfond til vedligeholdelse af vejanlægget med det formål at spare op til disse fremtidige vedligeholdelsesopgaver.
Overførslen til fonden til maling af husene trådte i kraft pr. 1. juli 2014, mens overførslen til vejfonden skete med virkning fra 1. januar 2015.
På generalforsamlingen i 2022 fik bestyrelsen tilsagn om at kunne opkræve en ekstrabetaling i størrelsesordenen 5.000 kr. pr. hus i forbindelse med malingen af husfacaderne i 2023. Det blev i øvrigt betonet, at det påhviler den enkelte husejer at sørge for, at eventuelle revner i pudsen bliver udbedret, inden malerarbejdet påbegyndes.
Kontingentet, som betales forud, opkræves halvårligt og det forfalder den 10. januar henholdsvis den 10. juli.
Kontingentet skal indbetales på Foreningens bankkonto:
- Registreringsnummer: 9233
- Kontonummer: 4575319179
Der udsendes opkrævning fra Foreningen. Betales kontingentet ikke inden forfaldsdatoen, iværksættes der efter 14 dage en rykkerprocedure.
Regnskab og budget
Årsregnskaber
- Årsregnskab 2017
- Årsregnskab 2018
- Årsregnskab 2019
- Årsregnskab 2020
- Årsregnskab 2021
- Årsregnskab 2022