Mindre mangler udbedret på legepladsen…

Bestyrelsen opdagede på sin halvårlige inspektion af legepladsen, at der manglede en møtrik på “Kaptajnens Styrehus” samt nogle propper på stativet til “Udekøkkenet”. Ellers var der ikke noget at bemærke.  KOMPAN – vores leverandør af legeredskaberne – var meget servicemindede og fremsendte uden beregning en møtrik med tilhørende beskyttelseskappe og tre propper. De er nu monteret og på billederne ses stumperne og den halvt monterede møtrik!

Ser I noget, som ikke ser rigtigt ud på legepladsens redskaber, så fortæl det gerne til et af medlemmerne af bestyrelsen og husk at gemme evt. stumper, møtrikker o.l.

På bestyrelsens vegne

Jens Otto Sørensen