Nu er malerne i gang med de første huse!

 

Her ca. medio april 2024 gik malerfirmaet Thage W. Nielsen, der vandt udbuddet, i gang med de første huse.

Rækkefølgen er aftalt til at være byggetidspunktet startende med de ældste huse. Arbejdet starter med en grundig algeafrensning, der foregår med håndkraft og børste. Herefter males facaden i tre lag: grunder, mellemlag og slutlag.

Som det ses på et af billederne, arbejdes der som aftalt med materialer fra STO. STO er det firma, der har udviklet den facadeopbygning, som alle vores huse er bygget efter.

Forventningen er, at alle huse er malet færdig til efterårsferien, men vejrguderne har måske en anden mening?

Med venlig hilsen

Jens Otto Sørensen

Mindre mangler udbedret på legepladsen…

Bestyrelsen opdagede på sin halvårlige inspektion af legepladsen, at der manglede en møtrik på “Kaptajnens Styrehus” samt nogle propper på stativet til “Udekøkkenet”. Ellers var der ikke noget at bemærke.  KOMPAN – vores leverandør af legeredskaberne – var meget servicemindede og fremsendte uden beregning en møtrik med tilhørende beskyttelseskappe og tre propper. De er nu monteret og på billederne ses stumperne og den halvt monterede møtrik!

Ser I noget, som ikke ser rigtigt ud på legepladsens redskaber, så fortæl det gerne til et af medlemmerne af bestyrelsen og husk at gemme evt. stumper, møtrikker o.l.

På bestyrelsens vegne

Jens Otto Sørensen

 

Husk generalforsamlingen 3. maj!

Lige en reminder…!

Som tidligere meddelt afholder Grundejerforeningen Skovparken  generalforsamling

onsdag den 3. maj 2023 kl. 19.30 i Risskov Bibliotekssal

Dagsorden, regnskab, budget og evt. indkomne forslag vil I modtage omkring den 19. april 2023.

Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen
– på bestyrelsens vegne
Karin Hyldebrandt

Så fik vi plantet æbletræer på fællesarealet…!

Søndag den 2. oktober blev der plantet ti, smukke æbletræer på fællesarealet ved legepladsen.

Som du kan se på billederne herunder, var humøret højt over hele linien, mens der blev arbejdet ihærdigt på at gøre Skovparken til et endnu grønnere og smukkere sted at bo.

Tak til de elleve fremmødte for en fin arbejdsindsats og tak til “Smag Aarhus”, der har lovet at støtte projektet med op til 10.000 kr.

Det færdige resultat…
– som forhåbentlig bærer frugt allerede næste år.
Tak til arbejdsholdet for en god indsats…!

Store havedag på legepladsen

14. august 2022

Så er legepladsen shinet op og fri for ukrudt efter en stor indsats fra de fremmødte.  I alt 14 voksne og 14 børn var mødt op bevæbnet med diverse haveredskaber, godt humør og masser af energi – og flere mødte op efterhånden, som dagen skred frem. Så vi må konstatere, at den fælles arbejdsdag blev en stor succes!

Der blev arbejdet i ca. 2 1/2 time og resultatet var 10 store, fyldte
poser lige klar til at blive kørt ud til genbrugsstationen i Lystrup.

Petanquebanen “skydes” i gang kl. 14:30 lørdag d. 24 august 2019

På generalforsamlingen i maj måned 2018 blev det besluttet, at Skovparken skulle have en petanquebane på fællesarealet. Bestyrelsen har fået sat skub i projektet, og det er med stor begejstring, at vi nu kan invitere alle i Skovparken til indvielse af petanquebanen.

Mød op på fællesarealet lørdag den 24. august 2019 fra kl. 14:30 til 16:30, hils på dine naboer og find dit indre legebarn frem. Bestyrelsen har sørget for en forfriskning undervejs. Vejrguderne håber vi er mildt stemt. Fællesarealet vil denne dag også byde på andre spillemuligheder så som Crockett, Stigegolf og Bob, så der er rig mulighed for at ”dyste” med gode naboer og slippe sit konkurrencegen løs eller indtage tilskuerrollen med positiv opbakning.

Vel mødt
Bestyrelsen

Giv en hånd med i bestyrelsen

Kære beboere i Skovparken


Grundejerforeningens bestyrelse opfordrer interesserede beboere, der har lyst og interesse for at gøre en indsats, til at opstille til bestyrelsen. Det er vigtigt at vi har et godt fælleskab og at der er bred opbakning til grundejerforeningen.

Yderligere informationerkontaktinformationer og referater kan findes på hjemmesiden.

Spørgsmål og kommentarer modtages meget gerne.


Mange venlige hilsner

Skovparkens Bestyrelse