Årets generalforsamling afholdes tirsdag den 14. maj 2024 kl. 19.30 på Risskov Bibliotek.
Dagsorden, regnskab og budget rundsendes den 29. april.
Vi glæder os til at se jer!
Bedste hilsener på bestyrelsens vegne
Henrik Kaare Nielsen
Årets generalforsamling afholdes tirsdag den 14. maj 2024 kl. 19.30 på Risskov Bibliotek.
Dagsorden, regnskab og budget rundsendes den 29. april.
Vi glæder os til at se jer!
Bedste hilsener på bestyrelsens vegne
Henrik Kaare Nielsen
Her ca. medio april 2024 gik malerfirmaet Thage W. Nielsen, der vandt udbuddet, i gang med de første huse.
Rækkefølgen er aftalt til at være byggetidspunktet startende med de ældste huse. Arbejdet starter med en grundig algeafrensning, der foregår med håndkraft og børste. Herefter males facaden i tre lag: grunder, mellemlag og slutlag.
Som det ses på et af billederne, arbejdes der som aftalt med materialer fra STO. STO er det firma, der har udviklet den facadeopbygning, som alle vores huse er bygget efter.
Forventningen er, at alle huse er malet færdig til efterårsferien, men vejrguderne har måske en anden mening?
Med venlig hilsen
Jens Otto Sørensen
Det solrige og blæsende forårsvejr får både planter og træer til at sukke efter vand. Det gælder også de nye æbletræer på fællesarealet ved legepladsen, som nu har fået poserne fyldt op med vand.
Ulla, SP50, og Ghita, SP17 stod for det meste af indsatsen, mens Mathias, SP27 lagde vand til.
Med venlig hilsen
Jens Otto Sørensen
Så har vores æbletræer fået vandingsposer på – og træerne står fint med grønne blade og endda også små blomster (allerede). Så mon ikke vi får en fin æblehøst i år?
Med forårshilsen
Knud Moos
Bestyrelsen opdagede på sin halvårlige inspektion af legepladsen, at der manglede en møtrik på “Kaptajnens Styrehus” samt nogle propper på stativet til “Udekøkkenet”. Ellers var der ikke noget at bemærke. KOMPAN – vores leverandør af legeredskaberne – var meget servicemindede og fremsendte uden beregning en møtrik med tilhørende beskyttelseskappe og tre propper. De er nu monteret og på billederne ses stumperne og den halvt monterede møtrik!
Ser I noget, som ikke ser rigtigt ud på legepladsens redskaber, så fortæl det gerne til et af medlemmerne af bestyrelsen og husk at gemme evt. stumper, møtrikker o.l.
På bestyrelsens vegne
Jens Otto Sørensen
Lige en reminder…!
Som tidligere meddelt afholder Grundejerforeningen Skovparken generalforsamling
onsdag den 3. maj 2023 kl. 19.30 i Risskov Bibliotekssal
Dagsorden, regnskab, budget og evt. indkomne forslag vil I modtage omkring den 19. april 2023.
Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen
– på bestyrelsens vegne
Karin Hyldebrandt
Søndag den 2. oktober blev der plantet ti, smukke æbletræer på fællesarealet ved legepladsen.
Som du kan se på billederne herunder, var humøret højt over hele linien, mens der blev arbejdet ihærdigt på at gøre Skovparken til et endnu grønnere og smukkere sted at bo.
Tak til de elleve fremmødte for en fin arbejdsindsats og tak til “Smag Aarhus”, der har lovet at støtte projektet med op til 10.000 kr.
14. august 2022
Så er legepladsen shinet op og fri for ukrudt efter en stor indsats fra de fremmødte. I alt 14 voksne og 14 børn var mødt op bevæbnet med diverse haveredskaber, godt humør og masser af energi – og flere mødte op efterhånden, som dagen skred frem. Så vi må konstatere, at den fælles arbejdsdag blev en stor succes!
Der blev arbejdet i ca. 2 1/2 time og resultatet var 10 store, fyldte
poser lige klar til at blive kørt ud til genbrugsstationen i Lystrup.
På generalforsamlingen i maj måned 2018 blev det besluttet, at Skovparken skulle have en petanquebane på fællesarealet. Bestyrelsen har fået sat skub i projektet, og det er med stor begejstring, at vi nu kan invitere alle i Skovparken til indvielse af petanquebanen.
Mød op på fællesarealet lørdag den 24. august 2019 fra kl. 14:30 til 16:30, hils på dine naboer og find dit indre legebarn frem. Bestyrelsen har sørget for en forfriskning undervejs. Vejrguderne håber vi er mildt stemt. Fællesarealet vil denne dag også byde på andre spillemuligheder så som Crockett, Stigegolf og Bob, så der er rig mulighed for at ”dyste” med gode naboer og slippe sit konkurrencegen løs eller indtage tilskuerrollen med positiv opbakning.
Vel mødt
Bestyrelsen
Kære beboere i Skovparken
Grundejerforeningens bestyrelse opfordrer interesserede beboere, der har lyst og interesse for at gøre en indsats, til at opstille til bestyrelsen. Det er vigtigt at vi har et godt fælleskab og at der er bred opbakning til grundejerforeningen.
Yderligere informationer, kontaktinformationer og referater kan findes på hjemmesiden.
Spørgsmål og kommentarer modtages meget gerne.
Mange venlige hilsner
Skovparkens Bestyrelse